Kennel Cavallino
Cavalier King Charles Spaniel.
|
|
||
![]() Vores nye hobby |
![]() |
Medlem af Dansk Kennel Klub og Cavalier King Charles Spaniel Klubben I Danmark
|
|
01-08-2010
Besøgende siden 07-09-2006
|
Pirkon V.H. Lamslag Import fra Holland. |
|
Lidt om os: Vi har haft Cavalier siden 1987 og har opdrættet seriøst siden starten af 1994. Vores første Cavalier var en ruby han, en han der havde det flotteste hvide bryst men på daværende tidspunkt var vi ligeglade med at folk fortalte os at det var en fejl, avlsmæsigt, for vi havde ikke i sinde at vores hund skulle bruges til avl. Han blev desværre aflivet da han var tre år gammel pga. meget kraftig epilepsi. Siden da har det godt nok gået stærkt! En ny ruby han i 1990, en blenheim han og en tricolour tæve i 1991, en blenheim han i 1993, en blenheim tæve i 1995 alle dansk opdrættet. En Norsk importeret blenheim tæve i 1995, en tricolour han og en blenheim tæve af eget opdræt i 1997 og en tricolour han og tæve importeret fra Norge i 1998. Vi lægger vægt i at opdrætte så sunde og racetypiske hunde som over hovedet muligt og ikke så mange som muligt. Vores første blenheim han købte vi hos Yvonne Salling ¨Kennel Bavnehøj¨ og det er nok det bedste køb vi nogensinde har gjort. Det viste sig, at det var en Champ vi havde købt. Han startede med at blive København's vinder i 1992 i en alder af 13 mdr. Dansk Champion blev han året efter knap 2 år gammel. Derefter gik der igen et år før han blev Klub Champion. Så det var et par dejlige år hvor han vandt så at sige alt på DKK udstillinger og på Fællesklubben's udstillinger. I dag håber vi så, at det er vores eget avl der står for tur til at gøre sig gældende på udstillings arenaen, men det ved vi først endeligt senere.
Her bor vi:
Kontakt os:
Vores Hunde:
Parringer:
Hvalpe: Alle hvalpe er solgt.
Billede:
Kennel liste: Vil du med på listen?? Send venligst en mail med oplysninger om dig selv og din web-adresse til webmaster
FCI standard:
FCI er en international organisation der koordinere racestandarder på tværs af landegrænser. Formålet med at have en koordineret racestandard er, at alle er enige om, hvad opdrættere af den pågældende race skal stræbe efter. ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Oprindelse: England.Helhedsindtryk: Livlig, graciøs og meget harmonisk, med et blidt udtryk. Karakteristiske træk: Sporty, hengiven og absolut frygtløs. Temperament Munter og venlig, ikke aggressiv. Ingen tendens til nervøsitet. Hoved: Skallen er næsten flad mellem ørene og stoppet er ikke for markeret. Afstanden fra stoppets basis til næsespidsen er knapt 4 cm. Næseborene er sorte og veludviklet, uden kødfarvet pletter. Næsepartiet bliver gradvist smallere udefter. Læberne er veludviklet, men ikke løse. Partiet under øjnene er godt udfyldt, Enhver tendens til spinkelt, spidst næseparti er uønsket. Øjne: Store, mørke og runde, men ikke fremstående. God afstand mellem øjnene. Ører: Lange, højt ansatte og med rigeligt behæng. Bid: Stærke kæber med perfekt, regelmæssigt og komplet saksebid, d.v.s. at overmundens tænder tæt overlapper undermundens od er placeret lige i kæberne. Hals: Moderat af længde, svagt buet. Forparti: Brystet moderat. Skuldrene godt tilbagelagte. Forbenene lige og med moderat benstamme. Kropstykke: Kort, kompakt lændeparti og godt hvælvede ribben. Ryggen lige. Bagparti: Bagbenene har moderate benstamme. De er velvinklede og uden tendens til kohaser eller hjulben. Poter: Kompakte, med fyldige trædepuder og godt behårede. Hale: Halens længde skal være i harmoni med kroppen. Den er vel ansat og bæres glad, dog aldrig ret højere end ryglinien. Kupering er ikke tilladt i Danmark. Bevægelse: Fri og elegant med rigelig fremdrift fra bagparten. For- og bagben bevæges parallelt set både forfra og bagfra. Pels: Lang silkeblød, uden krøl. Let bølget pels accepteres. Der er rigeligt behæng. Skal fremstå helt uden trimning. Farve: De anerkendte farver er: Black and tan: Ravnsort med tan-farvede aftegninger over øjnene, på kinderne, indersiden af ørerne, på bryst, ben og halens underside. Tan-farven skal være ren og klar. Hvide aftegninger er uønskede. Ruby: Ensfarvet varmt rød. Hvide aftegninger er uønskede. Blenheim: Varmt kastaniebrune aftegninger jævnt fordelt på en perlehvid bund. Aftegningerne på hovedet skal være symmetriske og give plads mellem ørerne til den meget værdsatte, ruderformet plet eller "spot" (et træk, der er helt specielt for racen). Tricolour: Sort og hvid, med de to farver godt fordelt over hele hunden og klart adskilt fra hinanden. Tan-farvede aftegninger over øjnene, på kinderne, på indersiden af ørerne, indvendigt på benene og på halens underside. ENHVER ANDEN FARVE ELLER FARVEKOMBINATION ER HØJST UØNSKET. Størrelse: Vægt: Imellem ca. 5,5 og 8 kg. Inden for disse vægtgrænser ønskes en lille, smuk harmonisk hund. Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang. Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
Foder: Det vi mener
er bedst, nemlig Klik og læs mere om foderet.
Links:
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||